Corporate Storytelling

Vi er de historier, som bliver fortalt om os

Historiefortælling er en stærk kommunikationsform, som når os alle. Den henvender sig til vores kollektive underbevidsthed og minder os om alt det, vi godt ved i forvejen. Dens billedsprog får os til at huske på det alment menneskelige og skaber samhørighed.

Forstår man den gode histories væsen, grundprincipper og dybe rødder, har man et kraftfuldt kommunikationsværktøj. Når en virksomhed eller organisation mestrer historiefortællingens kunst, får den magt til at påvirke omverdenen.

Vi er de historier, som bliver fortalt om os.

Styrk jeres troværdighed
Kommunikér, så jeres kunder bliver nærværende, eftertænksomme – og husker jer. Det betaler sig.

I en tidsalder præget af hurtighed, overfyldte digitale miljøer og en tiltagende kamp om forbrugernes opmærksomhed viser Carsten Islington vejen til, hvordan I skaber indhold og mening i jeres kommunikation, så det kan aflæses på bundlinjen.

Historiefortælling har altid været et grundlæggende element i marketing. Men gode intentioner er langtfra nok, når din virksomhed skal vise omverdenen, hvem I er. Kunsten at sælge sig selv og sit produkt handler i bund og grund om at skabe en levende fortælling, som fanger kunderne.Vil man fremstå troværdig på markedet kræves indsigt, håndværksmæssig kunnen og kendskab til historie-fortællingens inderste væsen.

Vind kampen på de sociale medier
Carsten Islington kender sine kneb og giver dem videre til jer. Han indvier jer i, hvordan I inddrager elementer som rytme, stemning og billedskabelse i jeres kommunikation og vinder kampen om opmærksomheden i de sociale mediers virvar af tomme budskaber.